O-K-S-Y.dk – Webshop, design og logo
Frivilligt arbejde for foreningen OKSY med henblik på at styrke deres digitale tilstedeværelse.
Svaret er, at det er ekstremt vigtigt. I hvert fald, hvis du vil have, at din hjemmeside kan findes på Google. Herunder kan du læse præcis, hvorfor det er så vigtigt, som det er, og hvorfor det er en god investering, hvis du gerne vil have mere trafik til din hjemmeside. Til at starte med vil jeg komme med et konkret eksempel på, hvor stor forskel et nyt design kan gøre for dine besøgstal. Derefter vil jeg forklare, hvorfor det gør en stor forskel.
Den 17/04/2023 lanceres nyt webdesign for CPHculture:
Udviklingen i organisk trafik på www.cphculture.dk efter nyt webdesign d. 17/04/2023
Den blå kurve viser antal klik fra Google-søgninger. Den lilla kurve viser antal gange, www.cphculture.dk, er blevet vist i Googles søgeresultater.
Udviklingen på 6 måneder
17/04 – 17-05: 1.290 klik
23/09 – 23/10: 8.980 klik
Som det kan ses af tallene herover og billedet, så er der sket en kæmpe stigning i antallet af besøg, og det skyldes udelukkende et nyt webdesign samt ét lille SEO-trick. Du kan læse hele casen om CPHCulture her. Det skal siges med denne case, at CPHCulture gik fra at have et outdated design til et helt nyt responsivt design. Du vil derfor ikke kunne forvente samme stigning, hvis du allerede har en responsiv hjemmeside.
Grunden til, at der ikke er nogen udvikling i trafikken den første måned, er udelukkende, fordi Google skal have chancen for at forstå, at der er sket noget nyt.
Der er 3 overordnede grunde til, at dit webdesign er med til at afgøre trafikken, du får fra søgemaskiner: responsivt design, brugersignaler og linkbuilding. Jeg vil gennemgå de tre herunder.
Tilbage i 2016 introducerede Google Mobile-First-indeksering. Det betød, at hjemmesider, der var mobilvenlige, ville ligge højere i søgeresultaterne end hjemmesider, der ikke var, men Mobile-First er ikke sket fra den ene dag til den anden. Faktisk er Google først lige blevet færdig med at få alle hjemmesider indekseret via Mobile-First-princippet.
Hvad betyder det så i praksis? Det betyder, at det er vigtigt, at ens hjemmeside er responsiv, hvilket vil sige, at layoutet tilpasser sig skærmens størrelse. Og nej, bare fordi man kan åbne hjemmesiden på mobil, er den ikke nødvendigvis mobilvenlig. Hvis man skal sidde og zoome med fingrene på mobilen for at finde rundt, så er hjemmesiden ikke mobilvenlig.
Langt de fleste af de hjemmesider, du falder over i dag, har et responsivt design. Det er ikke, fordi der ikke længere findes hjemmesider, der ikke er responsive. Det er, fordi hjemmesider, der ikke er responsive, er blevet sværere at finde på Google, og man skal enten kende sidens præcise navn eller bladre om på side 10. Herunder kan du se et eksempel på en hjemmeside (cphculture.dk) før og efter nyt webdesign.
Googles algoritme kigger også i høj grad på brugersignaler. Et meget relevant brugersignal i denne sammenhæng er “time on site“. Det vil sige, hvor lang tid en person bruger på ens hjemmeside. Jo længere tid en person er på din hjemmeside, desto stærkere signal sendes der til Google om, at personen finder din hjemmeside interessant. Her kan et brugervenligt og tiltalende design gøre en stor forskel. Det gælder altså om at have et design, der gør det nemt for brugerne, så de ikke forlader din side.
Der findes mange andre brugersignaler, som Google også kigger på, f.eks. “bounce rate” og “engagement rate”. Det vigtige at understrege her er, at et godt webdesign også kan være med til at forbedre disse. Dette ville sende et godt signal til Google.
Linkbuilding er en af de vigtigste faktorer for at komme til at ligge højt på Google. Linkbuilding er, når en hjemmeside linker til en anden. Dette ser Google som en anbefaling af den hjemmeside, der linkes til.
Der er mange måder at lave linkbuilding på, men den bedste måde er den, hvor du ikke skal gøre noget selv, altså at andre hjemmesider linker til din uden at du skal røre en finger. For at andre hjemmesider linker til din, kræver det, at du har godt indhold og en hjemmeside, der er værd at dele. Det er her hjemmesidedesignet spiller en rolle. Selv hvis du har godt indhold, men det bliver præsenteret på en uprofessionel måde, er det usandsynligt, at andre vil linke til din side.
CPHCulture havde forholdsvis mange sider, der linker til dem (referring domains), før de fik nyt design. Men det gik både op og ned (altså links, der blev fjernet igen). Efter det nye webdesign er det kun gået én vej.
På billedet herunder ses udviklingen af hjemmesider, der linker til CPHCulture.
Udviklingen i referring domains for www.cphculture.dk
Et godt webdesign kan have enorm betydning for din organiske trafik. Jo mere forældet dit nuværende webdesign er desto større gevinst vil du få ud af et re-design. Det skyldes:
I tilfældet med CPHCulture så de en positiv udvikling i den organiske trafik fordi alle tre punkter fik et boost. Dette viser, hvor vigtigt et godt webdesign er for at øge trafikken til dit website.
Nyeste projekter og blog
Frivilligt arbejde for foreningen OKSY med henblik på at styrke deres digitale tilstedeværelse.
Hjemmesidedesign og visuel identitet til J. Søndergaard Dining.
Digital marketing er akronymernes verden og det kan være svært at huske dem alle. Her er de mest almidelige forkortelser og akronymer i alfabetisk rækkefølge.